Hovedentreprise på testcenter for storskala robotteknologi (LSP) på Odense Havn

Hovedentreprise på testcenter for storskala robotteknologi (LSP) på Odense Havn

TC Anlæg A/S har opbygget solid erfaring som hovedentreprenør på tekniske fakulteter, og med opførelsen af verdens største testcenter for robotteknologi har vi lagt endnu et lag på vores erfaring. Vi blev valgt til at opføre LSP på baggrund af pris, organisation og CV, håndtering af bygherres komplekse leverancer samt udvalgte referencer fra tidligere projekter.

LSP er enestående i Danmark og vil globalt medvirke til udviklingen af hidtil usete teknologier og industriløsninger. TC Anlæg A/S er stolte af at have stået i spidsen for arbejdet. Projektet omhandlede opførelsen af hangar, platform, lager, administration, søjle-bjælke system for robotmontage samt udearealer. Desuden koordinerede vi komplekse bygherreleverancer af traverskran med en kapacitet på 20 ton og multirobotsystemet ”Gantry”.

Opgaven har krævet høj grad af fleksibilitet, præcision, overblik og gode samarbejdsevner, og vi er stolte af resultatet samt glade for, at vi blev betroet så vigtig og spændende en opgave.